Et aanderig et taakerig, en skog men uden liv
Et stedt paa jagt i sjaelen din

Vaev af fugtighed omfavner traeerne
Luften er saa sej som vand
Skogens aand - som stemmer sagde
Med vinden klinger kolder lyde - skogen ssange
Med glemselns kraft
Dödens rig drev naermere

Skogen som sluger lyset
Som naeres af angst
Haah blev aedt as den
Kraft og vilje hlev fortaeret
Traethed flöder yennem alle laar

Til du glemmer hvem du var
Til du mister menskelighed
Til du hlir til skogens trad

I vinden klinger kolde lyde
Skoges sejsang som stemmer visker
Taaket baerer yys af baemisk glaede
I raedsel flyyter sjaelen din

Et skrig
Et sidste glimt
En ensom tanke

Og skogen gaar paa jagt igen